Rigsenheden for Musikalsk Kontrol
Om Musikpolitiet
Musikpolitiet fører et uvildigt, uanmodet og uophørligt tilsyn med enhver form for musikalsk udfoldelse.
Myndighedens formål
Musikalsk orden siden oprettelsen
Musikpolitiet blev grundlagt på initiativ af Max, som på baggrund af en række koncerter fandt det nødvendigt at etablere en myndighed, der kunne føre kontrol med andre musikeres præstationer. Et behov, som ingen hidtil havde fremsat.
Myndighedens personale er særligt uddannet gennem mange års selvstændig vurdering af musikalske forhold. Det er ikke et krav, at vurderingerne begrundes, dokumenteres eller efterspørges.
Tilsynets gennemførelse
Tilsyn kan iværksættes uden varsel og uden forudgående mistanke om egentlige musikalske forseelser. I særlige tilfælde kan blot tilstedeværelsen af et instrument udløse skærpet opmærksomhed.
Klageadgang
Musikpolitiet behandler principielt alle klager over Musikpolitiet. Klager kan dog ikke forventes at medføre ændringer i Musikpolitiets vurderinger, da myndigheden som udgangspunkt er enig med sig selv.
En satirisk og fiktiv myndighed